HOLD 1: Hardcore
Ruten for de veltrænede som virkelig vil prøve sig selv af. Der køres med meget stram kæde! Ruten er +70 km lang og køres i kuperet til tider sandet terræn. Der vil sidst på ruten være forskellige variationsmuligheder af sværere terræn alt efter rytternes tilstand :-)

HOLD 2: Extreme-
Ruten. +60 km i det hårdeste terræn, men kortere end HOLD 1. Kun for de eventyrlystne der ikke er sarte. Her stilles høje krav til både form og teknik. Vær forberedt!

HOLD 3 , 50 km Hurtig:, & HOLD 4 , 50 km Medium.
Ruten er +50 km lang og køres i kuperet til tider sandet terræn. Der køres med en god fart og puls.Hold 4 er som hold 3, men der køres med medium fart og puls.

HOLD 5, 35 km Hurtig, & HOLD 6, 35 km Medium,
35 km ruten er opdelt i to hold. Der bliver kørt nogenlunde på samme strækning som de lange ruter, dog med visse undtagelser. Ruten kræver generelt en rimelig form, så ud på rammen og træne flittigt :-) Har du kun kørt nogle uger eller lidt på grusvej og sti er dette ikke ruten for dig.! 

HOLD 7 , Tøseruten.
”Tøseholdet”! Vi gentager de sidste års succes med tøsetur, kun for kvinder, hvor der bliver kørt i et mere roligt tempo og hvor længde og sværhedsgrad bliver sat lidt efter gruppen. Længde på denne rute er mellem 25 og 35 km. Det forventes, at man er let øvet og har den grundlæggende teknik på plads. Om kaffen og kagen er med på turen rundt, eller om det må vente til depotet ved skovlegepladsen ligger ikke helt fast endnu J  Er man endnu begynder og mest tryg ved at køre på grusstier kan man vælge ruten herunder.

HOLD 8, 25 km uøvede.
Denne rute er tilsigtet den uøvede, som gerne vil cykle en hyggetur i Fanøs natur, hvor teknik og form ikke lige er til de andre ruter. Turen er 25 km og vil blandt andet byde på en tur på grus-cykelstien som løber gennem statsskoven og ender ved øens østside . Terrænet er ikke vanskeligt, dog kan der forekomme sandede stykker undervejs, så sved på panden skal der nok komme. Der skal på grund af terrænet helst bruges MTB til turen.

Kaptajner.
Alle hold har stedkendte kaptajner, så vi får alle med rundt.  De vil også i løbet af turens første par km. sørge for at alle formmæssigt er på det rette hold. Der er her nogle muligheder for at rykke ned hvis man har overvurderet sig selv. Respekter guidernes beslutninger!